Psykologisk undersøgelse

Kognitiv vurdering med WISC-V, en test tilpasset børn og unge i alderen 6 - 16 år.

WISC-V anvendes til undersøgelse af kognitive forudsætninger, også kaldet intelligens (IQ). Det kan være relevant at undersøge barnets/den unges IQ i forbindelse med overvejelser omkring hvor og hvordan barnet/den unge skal gå i skole. En kognitiv vurdering kan desuden bidrage til at øge forståelsen for barnet/ den unges funktion i skolesammenhænge og i relation til venner og familie. ¨Ud over at afdække de kognitive forudsætninger giver selve testningen, og samarbejdet omkring denne, mig et indblik i barnets arbejdsproces og tilgang til opgaveløsning. 

Jeg gør mig umage med at skabe en for barnet/den unge tryg og rar ramme om testningen. Min erfaring er, at de fleste både børn og unge har en god oplevelse med at arbejde med opgaverne. Testen afvikles på en iPad. Jeg har mulighed for at teste i klinikken eller hjemme hos jer. 

Inden testen vil jeg tale med forældrene, ´for at afdække behovet for en kognitiv vurdering. 

Som en del af undersøgelsen indgår en skriftlig rapport og tilbagemelding til forældre, barnet/den unge og andre relevante personer.